Sendt af Karin Olsen
 
Nyt tiltag i distriktet - Rotary’s Mentorkorps i 1470 - (Hovedstaden, Nordsjælland, Grønland og Bornholm)
Rotary’s Mentorkorps i 1470 - (Hovedstaden, Nordsjælland, Grønland og Bornholm)
 
Vi i Rotary udgør en værdifuld pulje af kompetencer i vore klubber, som ofte bliver fremhævet som mentorer for nye medlemmer, ikke blot for unge iværksættere, men også for nye medlemmer generelt. Vore mentorer tilbyder desuden interessant og værdifuld sparring mellem erhvervsfolk før eller efter møderne i klubberne. Det er ét af vore kendetegn, fordi vi netop rummer sådan en erfaren mangfoldighed af kompetente medlemmer fra forskellige brancher og erhverv, der altid har vist sig villige til at dele ud af deres viden.
 
I lyset af den nyligt afholdte Erhvervskonference med fokus på Iværksætteri, annonceret på LinkedIn for at tiltrække nye medlemmer, og hvor der samtidig blev annonceret et møde som opstart til dannelsen af en ny klub, forsøger vi nu at få oprettet et
 
Rotary Mentorkorps i Region Hovedstaden
 
Et fælles korps for distriktet, som man som nyt medlem eller ung iværksætter eller blot eksisterende medlem af en klub ønsker sparring med og kan rekvirere hjælp fra.
 
Derfor opfordres du hermed til at melde dig til korpset, hvis du har tid og lyst til at yde Service above Self med din ekspertise, som kan være alt fra marketing, økonomi, ledelse, HR, AI, SoMe, innovation, projektstyring, IT-systemer  mm. Det gælder blot, at du kan lide at være sammen med andre og får energi og glæde af at øse af din viden og hjælpe andre rotarianere, der efterspørger råd og vejledning.
 
Som opfølgning på erhvervseventet, som havde synlighed af Rotary som mål, vil vi prøve at tiltrække nye medlemmer blandt andet ved, at vi har et distrikts-mentorkorps, som man som rotarianer kan få sparring og hjælp fra. Det vil samtidig være værdifuldt for samfundet og fremdriften i erhvervslivet med en så nyttig og professionel funktion, der giver så meget mening i vort fællesskab i Rotary – og helt i Paul Harris’ ånd, der samlede erhvervsfolk omkring sig til en start af Rotary i 1905.
 
Kom til første møde og hør nærmere og se, om det er noget for dig at være med i!
 
Det foregår torsdag, den 3. marts kl. 17-19 på Hotel Axel, Colbjørnsensgade 14 tæt på Hovedbanegården. Der vil være lidt at spise og drikke under mødet.
 
Det håber jeg, at rigtig mange af jer har lyst til. Tilmelding på din kalender.
 
Er du i tvivl om noget, kontakt mig endelig på DG1470-2425@rotary.dk eller mobil 61285879.
 
Mange rotary-hilsner
Karin Olsen – guvernør i 1470 i 2024-25